Pensionsspecialist i Nordnet
Vil du være en del af Danmarks hurtigst voksende investeringsplatform – hvor pensionsopsparing er en stor del af de midler der skal investeres?
Nordnet søger en kollega med stor kompetence inden for pension og lyst til at tage en vigtig rolle i forhold til sagsbehandling og udvikling omkring Nordnets pensionsprodukter.
Du skal også være dygtig til at lytte, knuse problemer og optimere processer i forbindelse med håndtering af kundesager og yde kundeservice i verdensklasse.
Jobbet
I Pension Operations DK er vi inklusive dig, 9 specialister og 2 studentermedhjælpere.
Vi håndterer alle former for ekspedition af vores kunders pensionsordninger fra oprettelser, overførsler og udbetalinger ved pensionering og dødsfald, til indberetninger og betaling og afstemning af diverse afgifter, bl.a. PAL.
En del af dette arbejde foregår i samarbejde med vores centrale enheder i Stockholm. Derfor er det vigtigt at du er komfortabel med vores koncernsprog, der er engelsk.
Vi søger en selvstændig og struktureret kollega, som er klar til at tage et stort ansvar og hvis servicegen altid skinner igennem på e-mails og på telefonen, så vores kunder får den bedste behandling.
Det er en forudsætning, at du har flere års erfaring inden for pensionsområdet og/eller dødsbo håndtering, og en fordel hvis du har erfaring inden for systemtest.
Arbejdsopgaverne
- Håndtering af alle operationelle opgaver i forhold til pensionsordninger.
- Håndtering af overførsler af frie midler.
- Håndtering af kundernes sager i forbindelse med dødsfald.
- Give vores kunder en god og professionel service via telefon og e-mail.
- Deltage i test af vores systemer når nye funktioner implementeres.
- Løbende holde dig opdateret på pensionsområdet, produkterne, vores værktøjer og informationsmateriale.
- Vidensdeling med kollegaer er vigtig, så vi hele tiden kan forbedre os.
Passer vi sammen?
Tager du ansvar og er du fuld af gåpåmod, så er det et rigtig godt udgangspunkt for et samarbejde med os. Du skal have entreprenørånd gemt i dig samt have viljen til at påvirke forretningen og til at udvikle dig.
Vi forestiller os, at du tidligere har arbejdet med rådgivning af kunder, eller har siddet med produkt og/eller systemansvar inden for pension, og nu har lyst til at arbejde i et meget bredt spektrum inden for den administrative del. Jobbet bygger sig op om dine kompetencer, og vi skal nok sørge for at du får den rette oplæring i forhold til netop vores set up.
Det tilbyder vi dig
Nordnet DK er en filial af Nordnet AB. I Danmark sidder vi 60 engagerede kolleger, der er Nordnets ansigt ud ad til. Åben kommunikation og højt til loftet er vigtige dele i hverdagen på vores fine kontor med en fantastisk udsigt på 5. sal på Havneholmen 6.
Du kan læse mere om hvordan det er at være ansat hos Nordnet DK her https://career.nordnetab.com/pages/nordnet-denmark
Og selvfølgelig læse mere om Nordnet her www.nordnetab.com eller www.nordnet.dk
Spørgsmål og ansøgningsfrist
For mere information er du velkommen til at kontakte Head of Pension administration DK Anne Christensen på mail: anne.christensen@nordnet.dk – mobil: 61 56 56 94.
Du søger stillingen ved at klikke på Apply længst nede på denne side.
Sidste ansøgningsdag: 21. maj 2023, men send din ansøgning hurtigst muligt, da vi holder samtaler løbende.
Ansættelsesform: Fuldtid.
Startdato: Hurtigst muligt.
- Department
- Nordnet Denmark
- Role
- Pension
- Locations
- København
København
Pensionsspecialist i Nordnet
Loading application form