Nordnet søger erfaren pensionsspecialist
Vil du være med til at drive Danmarks mest ambitiøse pension på vores platform mod nye højder?
Nordnet er en virksomhed i vækst – særligt på pensionsområdet. Som Danmarks største investeringsplatform for private kunder giver vi flere end 650.000 danskere friheden til selv at styre deres investeringer. Men det betyde rikke, at vi hviler på laurbærrene. Vi tænker nyt, udfordrer eksisterende processer og optimerer konstant måden, vi driver pensionsforretning på.
Vi leder nu efter en erfaren profil, der har et stærkt fagligt fundament og lysten til at være med til at forme fremtidens Nordnet. Som medarbejder i Pension Operations DK bliver du en central drivkraft i vores fortsatte succes. Vi søger dig, der ikke blot kender pensionsverdenen ud og ind, men som også har modet til at gentænke arbejdsgange og sikre, at vores administrative processer er lige så skarpe som vores brugeroplevelse.
Dine opgaver vil blandt andet indebære:
Håndtering og praktisk sagsbehandling af vores kunders pensioner, hvor du løser opgaverne i hverdagen og bidrager med din specialistviden i et team, hvor vi sparrer på tværs af forskellige faglige ekspertområder.
Rollen som vigtig inputgiver til forretningen, hvor du med afsæt i dit praktiske arbejde bidrager aktivt til at optimere processer, teste systemer og løfte kvaliteten i det administrative setup.
Indgående viden om indberetninger til Skattestyrelsen, som du omsætter til praksis i de intensive perioder omkring årsskiftet, så data altid lever op til myndighedernes krav.
Sikker praktisk navigering i alt omkring overførsler af arbejdsmarkedspensioner til Nordnet og præcis håndtering af særlige klausuler på ordningerne.
Det vil være en fordel, hvis du også har viden om behandling af dødsboer samt en proaktiv dialog med kunder for at sikre den gode kundeoplevelse.
Hvem er du?
Du er en senior profil med flere års erfaring fra et pensionsselskab eller en bank. Du har arbejdet indgående med pensionsadministration og besidder en dyb faglig forståelse for området, herunder PAL og PBL. Du er fortrolig med at arbejde i Google Workspace og trives i et miljø, hvor vi arbejder datadrevet og effektivt, og hvor dine input til procesforbedringer bliver hørt og ført ud i livet. Da engelsk er vores koncernsprog, er du tryg ved at formulere dig på engelsk i både skrift og tale.
Hvad vil du opleve hos Nordnet Danmark?
Du bliver en del af et dynamisk team på 15 engagerede kolleger i Pension Operations, og i alt 70 kollegaer på kontoret i København. Vi har en flad organisation med en klar mission, og vi værdsætter initiativ og faglig sparring. Vi holder til i lyse lokaler ved Havneholmen metrostation, hvor vi prioriterer et stærkt sammenhold og en uformel kultur med bl.a. frokostordning, fredagsmorgenmad og sociale aktiviteter. Du får også rig mulighed for at samarbejde med dygtige kolleger på tværs af hele Norden.
Nordnet er en nordisk organisation med kontorer i Danmark, Sverige, Norge og Finland. Historien starter helt tilbage i 1996, hvor Nordnet blev grundlagt i en kælder i Stockholm. Vi var dengang en af de første til at tilbyde onlinehandel med værdipapirer. I 2001 blev det danske kontor grundlagt, og siden er vi vokset til omkring 70 ansatte i den danske afdeling.
Praktisk information
Ansættelsesform: Fuldtid med start hurtigst muligt.
Spørgsmål: For mere information er du velkommen til at kontakte Head of Pension Operations, Anne Christensen, på mobil 61 56 56 94 eller mail Anne.Christensen@nordnet.dk.
Ansøgning: Vi inviterer til samtaler løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt ved at klikke på ”Ansøg” nederst på siden.
Vis os, hvem du er Vi vil rigtig gerne lære dig at kende fra start! Derfor opfordrer vi dig til at uploade en kort video (maks. et minut), hvor du fortæller lidt om din motivation for at søge jobbet hos Nordnet. Det behøver ikke være en professionel produktion – en hurtig hilsen optaget med din telefon er helt perfekt.
Venlig hilsen Nordnet
- Department
- Pensions Operations DK
- Locations
- København
- Remote status
- Hybrid